Holdets wiki

Nogle hold eksperimenter også i en wiki "Digitale teknologier", vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

fredag den 22. september 2017

Holdets overvejelser - Hiim & Hippe

Google Drev og Docs

Vi har udformet et google dokument om den didaktiske Relationsmodellen (Helhedsmodellen) og desuden talt om, hvorledes vi kan indlejre dokumentet på bloggen.

Adgang til dokumentet - overvejelser

Desværre er det ikke særligt læsevenligt, når det indlejres i bloggen. Derfor har vi valgt et link. På holdet talte vi desuden om, at når der lægger et link til dokumentet, har vi også muligheden for at give og fjerne tilladelser til dokumentet. en meget relevant snak i forhold til web 2.0 og mulighederne.

P.t. er det kun holdet på ESNord, der kan tilgå dokumentet.

torsdag den 21. september 2017

Eksempler - checkliste

Checkliste

I min log fra 2. uv.-dag har jeg lagt en chekliste for, hvad bloggen / jeres e-portfolio gerne skal indeholde på nuværende tidspunkt / til 3. undervisningsgang:
- noter og overvejelser fra samtlige undervisningsdage
- eksempler på eksperimenter fra hands on i undervisningen
- lidt om jeres læreringsteoretiske problemstilling
- en ide om hvilke læringsteori I vil tage afsæt i, når I arbejder med ideer til jeres didaktiske design

Rundt i blogosfæren 

Jeg har været en lille tur rundt i blogosfæren og fundet eksempler i jeres blogge på, hvordan I har løst opgaverne. De udvalgte eksempler er hverken udslagsgivende for, hvordan det skal være eller ikke et udtryk for, at jeg ikke har set på samtlige, men jeg har forsøgt at finde noget hos jer alle :-)

Noter og overvejelser fra samtlige undervisningsdage

Bjarne har nogle overvejelser omkring web 2.0, som jeg tænker er nogle noter taget i forbindelse med eller som refleksioner over undervisningen på fx dag 1. Lignende overvejelser finder vi hos Ole E. Hos Palle finder vi også et eksempel på noter fra en af studiedagene.

Eksperimenter fra hands on i undervisningen

Hos Pia finder vi et eksempel på overvejelser om brugen af Padlet i undervisningen og hos Flemming et eksempel på brugen af Thinglink. Begge har gjort sig overvejelser om, hvad inddragelsen af teknologien konkret vil betyde i deres undervisning.

De fine eksempler er ikke generet i undervisningen, da vi sidste gang, hvor vi skulle arbejde med de to teknologier, brugte tiden på bloggen og fx at indlejre video på bloggen som Ole og Fredrik fx gjorde. Men det er dejligt, at se, at flere har haft lyst til og mod på at eksperimentere efter lektionerne.

Læreringsteoretiske problemstilling

Langt sværere end de to andre punkter - hvad er det lige vores udfordring fra praksis er? Et eksempel kunne være fra Hans Henriks blog, hvor vi finder nogle overvejelser om eller ideer til fokuspunkter. Hvilket afsæt kunne man vælge i forhold til en læringsteoretisk problemstilling: Vil flipped classroom være en løsning på...?

Ide om hvilke læringsteori

Her er der vist en udfordring :-) Jeg fandt på Pia´s blog et link til et Google dokument, men jeg skal først godkendes for at læse det. Men det fortæller mig så også, at nogen af jer er begyndt at benytte Google Drev, som vi drøftede som en mulighed på 2.uv.-dag. Dejligt.

fredag den 8. september 2017

Log - 2. undervisningsgang ES Nord

Egne overvejelser om fremtidige tiltag

Temaet for dagens lektioner var DigiTek og læring. Og indholdet af dagen var planlagt sådan:



Jeg var dog orienteret om på forhånd, fra underviseren på 1. undervisningsgang, at der var en del udfordringer i forhold til etablering af bloggen.

Opsamling

Bloggen og udformningen af denne, som de studerendes e-portfolio, var derfor det første vi tog fat i. Og dermed blev dagen også temmelig meget anderledes end planlagt.

Set i bagspejlet vil det for nye hold være utroligt vigtigt, at etablering og forståelse af bloggens opbygning og den daglige brug af denne er grundigt indarbejdet i løbet af intro og efterfølgende studiearbejdsdag samt på 1. undervisningsgang. Og vi må også konstatere, at selvom der på Intrapol (campus) har lagt, fra ca. 5 uger før holdets opstart, anvisninger på, hvordan man opretter en blog i form af både som tekst og videoguide, så er det åbenbart ikke tilstrækkeligt.

De studerende peger på, at et af problemerne er, at de er pressede på tid. Spørgsmålet er derfor om, det fremover vil være ide, at man har to introdage, hvor den ene går udelukkende på teknikken. Således at, der er rettet et massivt fokus på platformen for den fremtidige e-portfolio før selve undervisningen.

Som det er nu overskygger teknikkken for de didaktiske / pædagogiske overvejelser, som skal ligge bag de valg, der træffes. På den anden side spekulerer jeg på, hvad der kommer først overvejelserne eller teknikken. Når vi fx etablerer blogliste, dvs links til fx medstuderendes blogge:

Blogliste
Blogliste (gadget) - oprettelse via Layout


Og dermed en begyndende vidensdeling (blogosfære) mellem de studerende taler vi også om, hvorfor det er relevant og på den måde kommer teknikken ikke til at stå alene. Emnet uddyber jeg her i et tidligere skriv om at blogge.

Men jeg tror også, at det er utroligt vigtigt, at vi (som undervisere) fremover igen og igen påpeger, hvorfor vi har valgt at integrere de digitale teknologier, som der arbejdes med i lektionerne.

Læringsteorier

Som det fremgår af agendaen for dagen skulle vi tale læringsteorier, det blev dog en meget kort opsummering uden mulighed for yderligere fordybelse. Men vi talte om, at det er meget vigtigt, at de studerende finder frem til og får skrevet om, hvilken læringsteoretisk problemstilling eller udfordring de enkeltvis eller som evt. som gruppe vil arbejde videre med.

Hands on

I forhold til intro af dagens hands on blev det også kun en introduktion til Thinglinks og Padlet samt en opfordring til at eksperimentere med teknologien på selvstudiedagen.

Thinglinks

Eksempel herunder på, hvordan mine tidligere studerende har arbejdet med teknologien:


Læs evt mere om Thinglink i bloggen her under tagget Thinglink.

Padlet

Eksempler på, hvordan man kan arbejde med Padlet, som en digital opslagstavle ses i disse opgaver fra mine tidligere studerende, hvor vi har drøftet anvendelsen af TPACK (didaktisk model):

Lavet med Padlet
.
Et link til en tom Padlet, som I kan forsøge at tilføje noter i. Tanken var, at det var denne Padlet vi skulle have brugt i vores overvejelser om, hvilke læringsteorier I vil arbejde med i forhold til jeres læringsteoretiske problemstilling. Herunder er den indlejret:

Lavet med Padlet


Checkliste

Opsummerende en chekliste for, hvad bloggen / jeres e-portfolio gerne skal indeholde på nuværende tidspunkt / til 3. undervisningsgang:
- noter og overvejelser fra samtlige undervisningsdage
- eksempler på eksperimenter fra hands on i undervisningen
- lidt om jeres læreringsteortiske problemstilling
- en ide om hvilke læringsteori I vil tage afsæt i, når I arbejder med ideer til jeres didaktiske design

tirsdag den 15. august 2017

ES Nord - arbejdet med blogs og introdag

Så er vi i gang på ES Nord. I linklisten til højre ligger et link til samtlige studerende på holdet. NB - jeg kan selvfølgelig ikke tage højde for om nogen af mine studerende vælger at lukke bloggen, så kun medstuderende har adgang, men indtil videre....

Dagen i dag har været givende og interessant, det er interessant at se, hvilke iver der lægges for dagen for at afprøve den læring, der ligger i at arbejde med e-portfolio. Se evt. prezi herunder som uddyber læreprocessen.


Selvfølgelig er det ikke let her i opstarten, hvor der både skal oprettes en g-mail, en blog med tema og layout og det vil selvfølgelig også vare lidt inden der er et reelt indhold, men alle er godt i gang og indtrykket er, at alle er optaget af mulighederne.

Dagens tilrettelæggelse fremgår af sliden herunder:

 

 Vi vil på dette modul være to undervisere, som det fremgår af ovenstående: René Nordin Bloch og undertegnede. René er inviteret ind som medforfatter her på bloggen.

søndag den 16. juli 2017

Efteråret 2017

Blogs som arbejds- og præsentationsportfolio

I det kommende efterårssemester skal vi langt om længe igen arbejde med blogs. Det ser jeg enormt meget frem imod, da jeg i mit tidligere arbejde med blogs har set mine studerende udvikle og arbejde med deres digitale kompetencer på en meget anderledes måde, når de dokumenterer eksperimenter og reflektere over egen læreproces  i bloggen.

Jeg har netop færdigbearbejdet et større materiale til et andet forløb. Bloggen er desværre lukket af en række årsager, jeg ikke skal uddybe. Men her har jeg beskrevet i en række små videoklip, hvad arbejdet i bloggen kan betyde for selve læreprocessen.

Det efterfølgende er en kopi af materialet:

Arbejdet med en portfolio bringer dig gennem 3 læringsfaser, hvor slutmålet er “…binde teori og praksis sammen og vise, hvordan teori kan bruges til at forstå og forandre praksis, og hvordan praksissituationer kan bearbejdes og gøres til genstand for analyse og refleksion.” (Jacobsen 2011:88)



Digitek præsentationen (prezi) gennemgår, hvordan modulets indhold, arbejds- og eksamensform er knyttet sammen. Du bliver også præsenteret for 2 opgaver, som kan hjælpe dig til at komme i gang.
I det efterfølgende er præsentationen “Digitek” brugt op i mindre enheder og suppleret af kommentarer:
Video 1 – (4:59) formålet er, at knytte en sammenhæng mellem viden, færdigheds- og kompetencemål sammen med valget af eksamensform.
I videoen gøres der opmærksom på, at man kan se eksempler på tidligere studerendes arbejdsportfolio – vælg fx Kristians eller vælg på listen med studerende fra tidligere forløb via underviserens blog.
Video 2 – (5:04) læringsfase 1 (arbejdsportfolio) samt opgave 1
Video 3 – (3:21) læringsfase 2, formativ evaluering.
Video 4 – (4:12) læringsfase 3 (præsentationsportfolio), summativ evaluering.
Video 5 – (5:38) opgave 2, hvilket fokus i portfolioen?
I denne video besøger vi Kristians blog, som der også refereres til i det ovenstående.
Video 6 – (4:13) inspirationsmateriale, blogs som e-portfolio.

Litteratur til yderligere fordybelse

Jacobsen, Karin h., Lausch, Bente og Madsen, Anne-Grethe (2011), Læsning og Skrivning i pædagogiske diplomuddannelser. Munksgaard Danmark, København.

På emu (danmarks læringsportal) kan under området Erhvervsuddannelser og søgeordet “portfolio” finde inspirationsmateriale.

OnEdge juni 2008 tager afsæt i konferencen ”At vise sig”, hvor forskere og praktikere fra ind- og udland satte fokus på selvskabelse og portfolio.

Kilder:

Krogh, Ellen: ”Portfolioevaluering” i: Damberg, E., Dolin, J., Ingerslev, G.H. (red.): Gymnasiepædagogik. København, Hans Reitzel, 2006.
Dysthe, O. & Engelsen, K.S, (red.), Mapper som pædagogisk redskab: Perspektiver og erfaringer. Århus; Klim, 2005.

torsdag den 28. april 2016

Et oplæg til arbejdet med CC og CR

Igennem snart mange år har jeg holdt oplæg om Creative Commons og Copy Right, specielt i læreruddannelsens billedkunstfag har det været relevant.

På Køge Handelskole skal jeg sidst i maj holde et oplæg med udgangspunkt i denne Prezi

Oplægget er egentligt et sammendrag af meget jeg har arbejdet med tidligere og så alligevel ikke. I min research er jeg stødt på flere nyere tiltag, som jeg har listet op og kommenteret herunder:

Kulturministeriet om ophavsret på internettet, her gennemgås de generelle retningslinjer:
http://kum.dk/kulturpolitik/ophavsret/ophavsret-paa-internettet/

Share with Care: http://www.sharewithcare.dk/ herfra kan man tilgå en liste over lovlige digitale tjenester, hvor man kan hente musik, e-bøger, film osv

Emu har utroligt meget materiale om ophavsret og forslag til hvordan man kan arbejde med det i undervisningen, via linket her kan finde undersøge, hvad man må!

En af mine tidligere studerende fandt denne Undervis lovligt En side som kort og informativt ridser rammerne op for underviseren, den er specielt rettet mod netundervisning.