Holdets wiki

Nogle hold eksperimenter også i en wiki "Digitale teknologier", vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

torsdag den 9. november 2017

Digital ABC

EMU´s seneste nyhedsbrev omtaler en ny platform: Digital ABC

Hvorfor interessant for EUD-lærere

Jeg tænker, at den kunne være interessant for de EUD lærere, som arbejder på GF1. På holdene i DigiTek har vi ofte talt om, hvad vi kan forvente af de unge, når de kommer fra folkeskolens 9. klasse. Her er der et bud på, hvad nogle undervisere arbejder med eller kan arbejde med i folkeskolens afgangsklasser.

Digital dannelse

Desuden kunne man sagtens bruge noget af materialet i egen undervisning på GF1. Jeg har haft flere EUD lærere som har efterlyst materiale til undervisning i det, vi populært kalder digital dannelse.

Platformens indhold

Som det fremgår af EMU´s omtale af platformen findes, der både undervisningsforløb, quizzer og film om brug af NemID, digitale postkasser og offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Specielt de sidste 3 områder, har jeg gentagne gange hørt deltagerne på DigiTek omtale som en tilbagevendende udfordring. 

Quiz

Digital ABC indgangsvinkel er en Quiz, som jeg vil lade mine studerende (faglærere på EUD) tage førstkommende lektion.

Et resultat vi alle gerne skulle have! Men mon det er tilfældet hos alle, der er +15?
Vi har tidligere på nogle hold kortlagt vores digitale kompetencer via Det digitale kompetencehjul. Resultatet eller mangel på samme har ofte chokeret og givet anledning til interessante drøftelser om, hvad det er, man skal kunne for at være borger i et digitaliseret samfund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar