Første f2f møde
Det blev en lidt mere kaotisk dag end normalt. To kom senere af forskellige grunde og to var ikke forberedt, grundet manglende info. Begge dele gav en lidt anderledes dag og mine intentioner om et nogenlunde fælles afsæt blev gjort til skamme. Det betød også, at dialogen om og øvelserne til de to oplæg blev vanskelige eftersom det fagfaglige sprog, jeg benyttede i nogle tilfælde blev næsten sort snak.Tiltag
Det kan man selvfølgelig godt trække lidt på smilebåndet af, men jeg tænker også, at fremover skal jeg sikre mig, at studieadministrationen får givet informationerne til de studerende i tide og evt. via mail. Ikke alle tænker på, at checke om informationerne ligger i vores e-læringssystem.Måske skal jeg også overveje om det er en god ide, at kursisterne skal være forberedte til første undervisningsgang. Det er dog et mega stort dilema, da det efterfølgende klemmer undervisningen tidsmæssigt endnu mere.
Slideshare, powerpoint m. links og blogger
Undervejs i undervisningen konstatere vi også, at der tilsyneladende sker noget med en præsentation med interne links, dvs. links fra en dias-side til en anden. De bliver åbenbart mere eller mindre ødelagte, når præsentationen bliver oploadet til slideshare for derefter at blive embeded (indlejret) i bloggen her. Hvor kæden lige hopper af, har jeg ikke et godt bud på. Men præsentationen med velfungerende links er lagt i vores e-læringsplatform.ePortfolio
Alle fik oprettet en blog og prøvet at embede. Umiddelbart var det også mit indtryk, at for de flestes vedkommende var det noget grænseoverskridende at udarbejde en digital eportfolio i form af en blog; online, fuldt offentligt og desuden videndele. Vi har derfor aftalt, at vil man ikke være offentlig skal man invitere medstuderende, som læsere af bloggen. Ydeligere info om, hvordan man gør finder man på bloggers hjælp under Administrer tilladelserFacebook gruppe
Til min store overraskelse faldt et forslag, fra én af mine studerende, om at oprette em facebook gruppe positiv ud. Det plejer der ellers at være temmelig meget modstand mod. Jeg har lige tilmeldt mig og er spændt på, hvordan det kommer til at spænde an. Det betyder også, at vi på modulet har fået endnu et sted, vi skal eksperimentere med og forholde os didaktisk reflekterende til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar