Holdets wiki

Nogle hold eksperimenter også i en wiki "Digitale teknologier", vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

fredag den 3. november 2017

Vejledningsdag v. Rene/Hanne

Vi tror på, at videndeling og det vi sammen når frem til er langt mere end vi kan gære hver for sig. Med dette som afsæt havde vi planlagt vejledningsdagen som en fælles session. Agendaen var som følger:

Formiddag

1. Om modulopgaven - slide (kan tilgås fra Intrapol/Fildeling/Om modulet)
Mulighed spr. uddybende, undervejs opklarende.

2. Eksempler på portfolio-opgaver.
Fokus på udvælgelse af refleksioner.

3. Spørgsmåls-bowlen (3x3 - 5 min. reflektion - svar)

Eftermidddag

1. Mega-post-it og overvejelser om egen opgave.

2. Grupper med egen vejleder - Opsamling på vejledningen.

3. Udvælgelse af refleksioner og eksport (teknikken).

4. Opsamling - herunder fremtidig vejledning.


Refleksion over forløbet


Set med underviser "øjne" var det en givende dag. Alle var på banen og fik noget med hjem, enten i form af direkte tiltag, ideer eller inspiration til at komme videre i forløbet.

En af de studerende gjorde opmærksom på, at vores fokus på og værdien af bloggen som et refleksionsværktøj og logbog nok først nu gik rigtigt op for dem. Og påpegede i samme åndedrag, at hvis vi (underviserne) tidligere, måske allerede på dag 1, havde præsenteret en tidligere studerendes arbejde i bloggen samt modulopgaven (portfolio-eksamen), ville det måske havde hjulpet til at se værdien af bloggen på et tidligere tidspunkt.

Præsentation af en tidligere studerendes modulopgave og blog

Jeg har efter aftale med Anni Tværvang fået lov at vise og gennemgå hendes modulopgave (tilgængelig via Intrapol/Fildeling/Om modulet). Anni har desuden været så sød at tilbyde, at hun holde lidt øje med sin blog den næste ugestid, hvis nu nogen af jer gerne vil spørge om noget / brug kommentarfunktionen dertil.

Anni har gjort det kunstgreb, at hun som bilag til sin opgave har lagt en kopi af de poster, som har dannet afsæt for hendes refleksioner og overvejelser. Fx har indlæggene med etiketten paradigmeskift været afsættet for et afsnit om den betydning web 2.0 blandt andet har for hendes rolle som underviser.

Overvejelserne om anvendelsen af Facebook er direkte kopieret ind i modulopgaven, hvor afsnittet indgår i nogle overvejelser omkring tilrettelæggelsen af undervisningen.

Spørgsmåls-bowlen

Med udgangspunkt i spørgsmålene (sliden med spørgsmål / se Intrapol/Fildeling/Om modulet), arbejdede de studerende sammen 2 og 2. Formen var, at de studerende valgte et af tre spørgsmål på et ark blandt flere sammenfoldede ark, hvorefter de havde 5 min. til at drøfte svaret. Derefter fremlagde gruppe efter tur deres svar.



Min oplevelse var dels, at der blev talt og noteret om svarerne og dels at den videndeling om mulige svar gjorde det synligt, at alle havde viden om de temaer vi har behandlet.

Mega-post-it

På baggrund af min oplevelse i anden undervisning i fredags, havde Rene og jeg valgt at bede hver enkelt studerende om at skrive deres udfordring eller læringsteoretiske problemstilling samt de overvejelser, de havde gjort sig indtil videre på disse. Hvorefter vi alle cirkulerede rundt og bidrog med ideer og tiltag. Resultatet fremgår af billederne herunder:

Hele billedeserien lægger på Flickr

Afslutning og ekstra noter

Vi afsluttede dagen med 15 min. hvor vi (Rene og jeg) samledes med de studerende, som vi er vejledere for.

Og vi har aftalt, at man enten kan sende en mail med evt. spørgsmål eller som det optimale lægge materiale på sin blog, som man evt. kan bede om respons til. Vær også obs på at vi har et fælles Google Drev, hvor vi kan dele materiale eller man kan lægge sin opgave der og evt. indlejre den i sin blog.

mandag den 9. oktober 2017

Differentieringsdagen v. Rene (4. uv.dag)

En dag i differentieringens tegn. Vi havde nogle gode diskussioner om jeres erfaringer med emnet differentiering i praksis på ES-Nord. Der kom mange ting på bordet, hvor I differentiere på forskellige måder.

Som I prøvede selv, så kan ”Den didaktiske sekskant” bruges som et tjekværktøj til differentiering og ellers gik det jo fint for jer med at bruge Klafis 24 områder på jeres egen undervisningspraksis, vel vidende at man ikke behøver at bruge dem alle.

Vil I vide lidt mere om differentiering så kan I se mere med EVAs rapport om differentiering på EUD. Læg mærke til, at der i skærmbilledets højre side også er et par rapporter mere.

Hvis I vil være godt klædt på i fht. differentiering, så er denne video af professor Jens Rasmussen  fra DPU en god en af se, selvom den er lang J 

Vi talte også sidst på dagen om Rød, gul og grøn-metoden, som en måde at differentiere på. Der ligger en del flere filer på www.emu.dk, både om metoden overordnet og eksempler fra en række skoler, blandt andet CELF og Herningsholm. Læg mærke til, at der i skærmbilledets højre side også er et par film mere.

torsdag den 5. oktober 2017

Live support

En af mine studerende, Erling, ønskede at optage nogle instruktionsvideoer og kombinere disse med en QR-kode.

Erling havde aldrig gjort det før. Der var eller ikke meget tid for ham til at øve - derfor gav jeg en kort instruktion, som han optog. Resultatet ser I her:




Med baggrund i min instruktion, en dygtig elev som "håndholdte" ipaden fik Erling på en eftermiddag fremstillet og oploaded flere instruktionsvideoer til sine elever. Flot gået :-)


fredag den 29. september 2017

Log fra 3.uv.-dag - ESNord

Dagens tema - didaktik

Indlægget er meget kort opsummering af dagen.

Indlæg der knytter sig til dagen

Jeg allerede har skrevet en række indlæg, der tager nogle af de områder op som vi arbejdede med:
Struktur på indlæg i bloggen - et spørgsmål som blev rejst af Hans Henrik.

Indlejring - noget flere af jer arbejdede med og som voldte en del hovedbrug. I indlægget der linkes til finder I nogle videoer der viser hvordan.

Storyboard - et par stykker af jer har allerede en ide om, at I gerne vil udforme instruktionsvideoer til jeres elever. Vi talte om, at det kan være en god ide at udforme en kort plan eller oversigt for, hvad de enkelte scener skal indeholde - dvs. et storyboard.

Indlægget med titlen Henning Romme Lund er dels et eksempel på en indlejret video fra YouTube, hvor vi kikkede på Lunds kanal. Men indlægget knytter sig også til en snak vi havde om Blooms taksonomi i en digital udgave. Hvor vi blandt andet talte om instruktionsvideoer til eleverne og hvilke tiltag det kræver både i planlægning og gennemførelse af undervisningen.

Dagens agenda

Opsamling 2. uv.gang / se Min opsummering på bloggen
Didaktiske modeller
Flipped Learning / Classroom og Blooms taksonomi
Hands on video /  QR-koder

Opsamling 2. uv.gang

Jeg havde på forhånd lagt en lagt en opsummering på bloggen - den kan I med fordel tage afsæt i når I vil checke op på, om I er der, hvor vi forventer :-)

Didaktiske modeller

Vi så på den didaktik 2.0 med tilhørende loopmodel - som jeg havde givet et tvist ved at kombinere den med Hatties tanker om feedback, feedforward og feedup.

Hands on video /  QR-koder

Dagens afsluttende opgave, hvor man kunne vælge mellem to, med eller uden QR-kode:




Flere kom dog ikke så langt, da fokus stadig var på bloggens elementer og layout. Jeg har efterfølgende fundet to videoer i min YouTube kanal, som kort forklarer og viser, hvad bloggen bør indeholde, måske kan de være en hjælp i dette arbejde, selvom de ikke specifikt er udformet med tanke på holdet her. Desuden har jeg også fundet tidligere materiale om QR-koder, som måske udover links m.v. i dagens præsentation kan støtte jer i opgaven:

Fokus på bloggens layout del 1 og del 2
Intro til QR-koder
Indlejring af en QR-kode på bloggen

Afsluttende opfordring

Igen en opfordring til at reflekter og at bruge bloggen til at fastholde ideer m.v.



torsdag den 28. september 2017

Struktur på indlæg i bloggen

I dagens lektioner (22. september 2017) spurgte Hans Henrik om det muligt at lægge sider på bloggen.

I udgangspunktet er indlæggene en del af nyhedsstrømmen på bloggens side, hvorimod sider er statiske. Jeg har ikke nogen eksempler i blogger.com men på en blog, som jeg har udformet i WordPress kan I se et eksempel på, hvordan det fungerer.

På denne blog ligger nyhedsstrømmen på fanen Hjem og de andre faner er statiske sider.

Hvis I ønsker, at arbejder med sider, findes der en fin vejledning hos Blogger. En søgning på emnet gav en mængde resultater, de først dukkede op giver gode anvisninger.

Eksempel på indlejring


Herunder et eksempel på indlejring af en video om isolering af let ydervæg via "indsæt video". Fremgangsmåden vises her:


Bemærk at ovenstående video også kan indlejres vha. html-kode, som vist i eksemplet på indlejring af en 3.parts teknologi af en mindmap udformet i bubbl.us - fremgangsmåden vises her.




Et eksempel på at indsætte et billede fra eget arkiv, hvor fremgangsmåden er vist i denne video:

Illeris´læringstrekant



mandag den 25. september 2017

Hjælp til storyboard

Hjælp til at udforme et storyboard - linkene går til en lille oversigt på Diigo om Storyboards

Der er mange fordele ved at forme et storyboard, før man går igang med selve produktionen af filmen:
Herunder et eksempel på et storyboard udformet af nogle tidligere studerende på DigiTek (på side 2, finder I den del, der retter sig mod deres elever). Skemaet som Jonna og Hanne-Lise har anvendt er  downloaded fra lommefilm.dk