Holdets wiki

Nogle hold eksperimenter også i en wiki "Digitale teknologier", vi anvender her pbworks. Vores wiki er offentlig.

søndag den 26. november 2017

Sidste lektioner på ESnord

Evaluering og feedback

I de sidste lektioner i dette modul på ESnord var temaet: Evaluering og feedback. Jeg har tidligere skrevet om temaet i forbindelse med et andet hold. På de studerendes blogge kan man se et udpluk af dagens eksperimenter, fx har Flemming eksperimenteret med Socrative

Eksamen fylder meget

Vi valgte dog at anvende den første times tid på at tale eksamen igennem og de detaljer, som stadig var uklare for flere. Husk, at al info kan findes på Intrapol / Fildeling / Om modulet og i Wiseflow, hvor eksamensplanen ligger.

Drøftelserne om opgaven bragte os også omkring mulighederne for udforme litteraturlister (bibliografi) og indholdsfortegnelser vha funktionerne i Word. Indlægget her går lidt mere i detaljer.

Word - litteraturliste og indholdsfortegnelse

En litteraturliste kan automatisk oprettes via bibliografi i Word - her Microsofts egen anvisning. Vær dog OBS på, hvilken version af Word du anvender. Der kan være små nuancer i, hvordan man skal gøre.

Videoanvisning - litteraturliste (bibliografi)


Automatisk indholdsfortegnelse

Microsoft har også en udmærket anvisning på, hvordan man opretter en indholdsfortegnelse i Word. I lektionerne talte vi om, at det ville være en god ide blot at skrive råteksten og efterfølgende formatere teksten.

Er man mere til en visuel demo af metoden er vidoen herunder en god støtte.

EPALE

EPALE  er et EU-støttet organ for alle, der arbejder i voksenuddannelsessektoren. Her kan holde sig opdateret om de seneste udviklinger, læse artikler, komme i kontakt med kolleger eller lede efter projektpartnere.




fredag den 24. november 2017

En lille rundtur på de studerendes blogge

De sidste to undervisningsgange med temaerne transfer og e-læring har Rene stået for.

For mig er det spændende, at se de studerendes noter fra undervisningen. De giver et godt indtryk af, hvad der er blevet arbejdet med i lektionerne og hvordan de har valgt at bruge det lærte i deres egen praksis.

Rundtur på de studerendes blogge


Pia er fx begjersert for drøftelsen af transfer og har et meget fyldestgørende referat fra undervisningen og konkluderer, at hun vil inddrage tanker om nær transfer i modulopgave.
Måske kan Pia også hente inspiration i det indlæg, som min kollega Marianne Riis har skrevet, som en opsumering af undervisningen på et andet hold.

Design af e-læringsforløb er Pia også blevet interesseret i at arbejde videre med. Her kan mine indlæg til et andet hold måske inspirere yderligere.

Hans-Henrik  har skabt en fin oversigt over transfer mellem teorilokale og værksted. Oversigten er udformet på en Padlet og giver et godt indblik i de tanker, som man kan gøre sig som underviser i forbindelsen med undervisningsplanlægning i digital tegning. Og skulle man mangle nogle referater fra undervisningsmaterialet om transfer, så har Hans-Henrik mange noter.

Bjarne har lavet en fyldestgørende oversigt over de faktorer, der har indfyldelse på transfer udfra teksterne af Bjarne Wahlgren.

En oversigt som man kan få suppleret hos Palle og hos Ole kan man læse ydereligere overvejelser om transfer, blandt giver Ole et eksempel på, hvor svært det kan være at skabe transfer mellem arbejdsplads og skole fx grundet modstand hos kollegaer på arbejdspladsen.

torsdag den 9. november 2017

Digital ABC

EMU´s seneste nyhedsbrev omtaler en ny platform: Digital ABC

Hvorfor interessant for EUD-lærere

Jeg tænker, at den kunne være interessant for de EUD lærere, som arbejder på GF1. På holdene i DigiTek har vi ofte talt om, hvad vi kan forvente af de unge, når de kommer fra folkeskolens 9. klasse. Her er der et bud på, hvad nogle undervisere arbejder med eller kan arbejde med i folkeskolens afgangsklasser.

Digital dannelse

Desuden kunne man sagtens bruge noget af materialet i egen undervisning på GF1. Jeg har haft flere EUD lærere som har efterlyst materiale til undervisning i det, vi populært kalder digital dannelse.

Platformens indhold

Som det fremgår af EMU´s omtale af platformen findes, der både undervisningsforløb, quizzer og film om brug af NemID, digitale postkasser og offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Specielt de sidste 3 områder, har jeg gentagne gange hørt deltagerne på DigiTek omtale som en tilbagevendende udfordring. 

Quiz

Digital ABC indgangsvinkel er en Quiz, som jeg vil lade mine studerende (faglærere på EUD) tage førstkommende lektion.

Et resultat vi alle gerne skulle have! Men mon det er tilfældet hos alle, der er +15?
Vi har tidligere på nogle hold kortlagt vores digitale kompetencer via Det digitale kompetencehjul. Resultatet eller mangel på samme har ofte chokeret og givet anledning til interessante drøftelser om, hvad det er, man skal kunne for at være borger i et digitaliseret samfund.

fredag den 3. november 2017

Vejledningsdag v. Rene/Hanne

Vi tror på, at videndeling og det vi sammen når frem til er langt mere end vi kan gære hver for sig. Med dette som afsæt havde vi planlagt vejledningsdagen som en fælles session. Agendaen var som følger:

Formiddag

1. Om modulopgaven - slide (kan tilgås fra Intrapol/Fildeling/Om modulet)
Mulighed spr. uddybende, undervejs opklarende.

2. Eksempler på portfolio-opgaver.
Fokus på udvælgelse af refleksioner.

3. Spørgsmåls-bowlen (3x3 - 5 min. reflektion - svar)

Eftermidddag

1. Mega-post-it og overvejelser om egen opgave.

2. Grupper med egen vejleder - Opsamling på vejledningen.

3. Udvælgelse af refleksioner og eksport (teknikken).

4. Opsamling - herunder fremtidig vejledning.


Refleksion over forløbet


Set med underviser "øjne" var det en givende dag. Alle var på banen og fik noget med hjem, enten i form af direkte tiltag, ideer eller inspiration til at komme videre i forløbet.

En af de studerende gjorde opmærksom på, at vores fokus på og værdien af bloggen som et refleksionsværktøj og logbog nok først nu gik rigtigt op for dem. Og påpegede i samme åndedrag, at hvis vi (underviserne) tidligere, måske allerede på dag 1, havde præsenteret en tidligere studerendes arbejde i bloggen samt modulopgaven (portfolio-eksamen), ville det måske havde hjulpet til at se værdien af bloggen på et tidligere tidspunkt.

Præsentation af en tidligere studerendes modulopgave og blog

Jeg har efter aftale med Anni Tværvang fået lov at vise og gennemgå hendes modulopgave (tilgængelig via Intrapol/Fildeling/Om modulet). Anni har desuden været så sød at tilbyde, at hun holde lidt øje med sin blog den næste ugestid, hvis nu nogen af jer gerne vil spørge om noget / brug kommentarfunktionen dertil.

Anni har gjort det kunstgreb, at hun som bilag til sin opgave har lagt en kopi af de poster, som har dannet afsæt for hendes refleksioner og overvejelser. Fx har indlæggene med etiketten paradigmeskift været afsættet for et afsnit om den betydning web 2.0 blandt andet har for hendes rolle som underviser.

Overvejelserne om anvendelsen af Facebook er direkte kopieret ind i modulopgaven, hvor afsnittet indgår i nogle overvejelser omkring tilrettelæggelsen af undervisningen.

Spørgsmåls-bowlen

Med udgangspunkt i spørgsmålene (sliden med spørgsmål / se Intrapol/Fildeling/Om modulet), arbejdede de studerende sammen 2 og 2. Formen var, at de studerende valgte et af tre spørgsmål på et ark blandt flere sammenfoldede ark, hvorefter de havde 5 min. til at drøfte svaret. Derefter fremlagde gruppe efter tur deres svar.



Min oplevelse var dels, at der blev talt og noteret om svarerne og dels at den videndeling om mulige svar gjorde det synligt, at alle havde viden om de temaer vi har behandlet.

Mega-post-it

På baggrund af min oplevelse i anden undervisning i fredags, havde Rene og jeg valgt at bede hver enkelt studerende om at skrive deres udfordring eller læringsteoretiske problemstilling samt de overvejelser, de havde gjort sig indtil videre på disse. Hvorefter vi alle cirkulerede rundt og bidrog med ideer og tiltag. Resultatet fremgår af billederne herunder:

Hele billedeserien lægger på Flickr

Afslutning og ekstra noter

Vi afsluttede dagen med 15 min. hvor vi (Rene og jeg) samledes med de studerende, som vi er vejledere for.

Og vi har aftalt, at man enten kan sende en mail med evt. spørgsmål eller som det optimale lægge materiale på sin blog, som man evt. kan bede om respons til. Vær også obs på at vi har et fælles Google Drev, hvor vi kan dele materiale eller man kan lægge sin opgave der og evt. indlejre den i sin blog.